Men mit morgenmåltid her til morgen levede op til dette indlægs overskrift.
| Gæt selv, hvad der er morgenmad og hvad der er dessert :-). |
Omeletten blev suppleret med en skive stenalderbrød med en skive ost.
"Desserten" var på mange måder identisk med gårsdagens jordbærskyr. Opskrift kommer her:
Brombær-mess til to personer:
*1 dl skyr
*1 dl DDV- græsk yoghurt (jeg vælger denne model, da der er mere protein og færre kalorier i)
*1/4 tsk vaniljepulver
*1/4 tsk kanel
* 4 tsk Steviadrys
1) Rør skyr og græsk yoghurt sammen med vaniljepulver, kanel og Steviadrys.
*1 dl fosne brombær
* 2 tsk Steviadrys
2) Kog brombærrene et minuts tid, så de er tøet op og eventuelle bakterier er slået ihjel.
Hæld vandet fra brombærrene og blend dem 2 tsk Steviadrys. Læg evt. et klæde over, når du blender - brombær sviner frygteligt meget og er svært at få af tøj og hvide vægge.
*10 mandler
*10 hasselnødder
*2 tsk kokosmel
3) Hak mandler og hasselnødder. Læg nu skiftevis et lag skyr og et lag brombærpuré i glassene. Slut af med et lag brombærpuré og drys med de hakkede mandler, nødder og kokosmel.
Det smagte himmelsk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar